Om Nordlux
Nordlux er drevet af at udvikle belysningsprodukter, som man har lyst til at tage med hjem. Vores produktsortiment favner alt, hvad du har brug for inden for forbrugerbelysning. Vores vision er at løfte menneskers livskvalitet gennem lys, og dette kommer til udtryk i både vores produkter, services og ikke mindst produktmaterialer.
Vores produkter sælges i dag i over 64 lande, men med primære markeder i Skandinavien, Tyskland, Frankrig, England og Benelux. Vi er omkring 120 ansatte med salgspersoner i markederne støttet af kollegaer på kontorer i Antwerpen, Belgien og Xiamen, Kina – samt naturligvis hovedkontoret i Aalborg.