Mobile vinder prestigefyldt Red Dot Design Award

Vi er meget glade for at kunne fortælle, at vores Mobile-pendel designet af den danske designer Maria Berntsen har vundet en Red Dot Design Award 2022. For sjette år i træk er Design For The People blevet belønnet med en Red Dot Design Award. Denne gang for den unikke Mobile-pendel – resultatet af et tæt og værdifuldt samarbejde med den danske designer Maria Berntsen.

Mobile vinder prestigefyldt Red Dot Design Award

Red Dot Design Award

Red Dot Design Award er en prestigefyldt pris, der uddeles for enestående design og kvalitet. Kun produkter, projekter og koncepter, som udmærker sig ved deres ekstraordinære design, tildeles dette eftertragtede kvalitetsstempel af den internationale jury.

"Ideen bag Mobile var at skabe en fleksibel og udtryksfuld pendel med et behageligt, indirekte lys. Med Mobile har du en unik mulighed for at skabe lige det lys, du ønsker, da du kan ændre lysudtrykket ved at flytte den øverste skærm op og ned. Bevægelsen giver Mobile et personligt og unikt udtryk. Jeg er meget stolt over at blive anerkendt med en Red Dot Design Award – det er en stor påskønnelse af og forståelse for de værdier og tanker, jeg har lagt i designet."

- Designer Maria Berntsen

Læs mere om designeren Maria Berntsen

Mobile har et enkelt, men elegant designudtryk. De bløde linjer, afrundede former og den elegante messingdetalje giver Mobile en let fremtoning, der elegant indrammer lyset uden at blokere udsynet.

Lyset reflekteres smukt fra den nederste skærm til den øverste opaliserede skærm og udsender et indirekte og behageligt lys. Det, der gør Mobile helt unik, er det interaktive og legende design, hvor du nemt kan justere skærmene tættere sammen, så der skabes et centreret, nedadrettet lys, eller længere fra hinanden, hvis du ønsker et mere diffust lys, der spreder sig ud i rummet.

 

Design For The People

Design For The People er for alle, der værdsætter klassisk og nytænkende belysningsdesign. Vi drives af vores vision om at udvikle design produkter til en pris, hvor alle kan være med. Bag hver Design For The People lampe står en eller flere anerkendte, danske designere, som stræber efter at skabe lamper, der bringe skønhed, funktionalitet og innovation til et højere niveau.

Læs mere om dftp

"Mobile er en enkel og smuk pendel, hvor designer Maria Berntsen har udforsket mulighederne med indirekte lys. Fleksibiliteten – styret af en elegant messingskrue – er ret enestående, da Maria Berntsen med et enkelt visionært greb skaber en høj grad af brugerfunktionalitet og komfort"

- Lone Bødker Pedersen, Product Manager, Design For The People

"Vi er utrolig stolte over, at Mobile er blevet hædret med en Red Dot Design Award og har formået at skille sig ud og gøre indtryk på juryen blandt så mange indsendte designs. Det er en fantastisk anerkendelse."

- Lone Bødker Pedersen, Product Manager, Design For The People

”Design For The People ønsker vi skal kunne passe ind i private hjem, men samtidig også kunne indgå i indretningen af en restaurant eller et hotel. Vi håber at disse prestigefyldte, internationale design awards kan være med til, at åbne døre til flere projekter på det professionelle marked”

- Niels Jakobsen, CEO for Nordlux.

Oplev Mobile serien

Gå på opdagelse og se alle specifikationer og find nærmeste forhandler.

Oplev Mobile

Download billeder og pressemateriale

Du er mere end velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for yderligere information, udtalelser eller lignende.

Download materiale