Belysning i spisestuen

Spisestuen danner rammen om både socialt samvær og hverdagslivet. Her har du brug for belysning, der skaber en hyggelig stemning og er praktisk til spisning. Ud over dette kan du vælge en centralt placeret pendel over spisebordet for at skabe et iøjnefaldende fokuspunkt i din indretning. Foto: Angle-serien

Belysning i spisestuen

Pendler til rektangulære borde

Et rektangulært bord kræver ofte en længere lampe eller mere end én pendel. Skab din egen personlige æstetik ved at hænge flere pendler på række – og bland gerne forskellige modeller og design. Brug pendler i samme farve for at skabe et sammenhængende look.

Du kan også overveje at hænge flere pendler sammen i en klynge, hvilket både skaber en interessant lyseffekt og et skulpturelt look.

Foto: Vico-serien

Pendler til runde borde

Et rundt spisebord ser godt ud med et stort rundt eller ovalt pendel hængende over det. Du kan også lege med udtrykket og tilføje en klynge af flere mindre pendler i forskellige størrelser, der hænges op i forskellige højder.

Foto: Tinto-serien

Pendlens ophængningshøjde

Hæng spisebordslampen ca. 50-70 cm over bordet. På den måde sikrer du dig, at alle kan se hinanden uden at blive blændet af lysets skær.

Mød vores skinnesystem, Nordlux Link

Brug Nordlux Link-skinnesystemet til at hænge pendler på række – det gør monteringen og placeringen enkel. Det er også perfekt til udtræksborde. Kan bruges med enhver pendel efter eget valg.

Læs mere om Nordlux Link-systemet

Forskellige måder at dæmpe spisestuens lys på

Ønsker du at kunne dæmpe lyset i din spisestue, kan du vælge lamper med dæmpbar, integreret LED, som du kan betjene fra din vægdæmper.

Nogle af Nordlux’ produkter er udstyrede med Moodmaker™-teknologi, der giver dig mulighed for at dæmpe lyset trinvist på lampen eller med din almindelige vægkontakt afhængigt af produktet – uden behov for at installere en lysdæmper.

Du kan også tilføje en dæmpbar pære til din vægdæmper – eller tilføje en Smart-pære, hvor du kan styre lyset fra din smartphone eller Smart Remote.

Foto: Lilly-serien

Dæmp dit lys ved hjælp af din traditionelle vægkontakt

Hvis du ikke har en vægdæmper, kan du vælge en lampe med indbygget lysdæmperfunktion (Moodmaker™), der gør det muligt at dæmpe lyset direkte på lampen eller med din almindelige vægkontakt.

Udforsk Nordlux Moodmaker™

En hyggelig spisestue med stemningsfuldt lys

Ligesom i stuen anbefaler vi flere mindre lyskilder til at skabe en hyggelig stemning i spisestuen. Tjek vores stueguide for at se flere tips og tricks, som også kan bruges til spisestuen.

Se stueguiden