Designeren

Bjørn + Balle

Designduoen Bjørn + Balle består af Christian Bjørn og Rune Balle. Bjørn + Balle har begge udført et stort antal designopgaver for både nationale og internationale kunder indenfor mange forskellige områder, såsom produktdesign, møbeldesign, indretning, identitetsprogrammer og udstillinger, og sammen har de stor succes med lysdesign.

Bjørn + Balle

Bjørn + Balle har leveret en bred vifte af innovative tekniske løsninger til industrien samt smukt designede produkter til forbrugermarkedet.

"Designerne kombinerer et minimalistisk skandinavisk formsprog med internationale trends. Det drejer sig om billeddannelse og genkendelighed. Produktets overordnede identitet er dens form, funktion, detaljer, struktur og materialer, som går op i en højere enhed. Et produkt står aldrig alene, men er en del af et miljø, hvor historien der fortælles, understøtter designet."