Elev til handel - retning logistik – søges til Nordlux A/S

 

Jobprofil:

Kunne du tænke dig en uddannelse i en international virksomhed med stort sammenhold og en sund kultur?
Vi tilbyder en spændende 2-årig handelsuddannelse på kontor i et professionelt og sjovt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone, hvor beslutningsgangen er kort og upolitisk. Du kommer til at indgå i vores Supply Chain team, som dagligt har en bred kontaktflade internt og eksternt, både nationalt og internationalt, og da Nordlux er en vækstorienteret virksomhed, hvor tingene går stærkt, er det vigtigt, at du er fuld af gå-på-mod.
Supply Chain afdelingen har bl.a. ansvaret for disponering og indkøb af varer hos leverandører, koordinere import forsendelser og transportløsninger til vores lagre sammen med speditører og samarbejdspartnere, samt oprettelse, klargøring og vedligeholdelse af købsordrer med forsendelsesdata i vores ERP-system.

Vi ønsker:


Du har et godt humør, at du er en god teamplayer, samt at du er løsningsorienteret med stort fokus på service og kvalitet. Din personlighed, kombineret med en god evne til at kommunikere både skriftligt og mundtligt, skal bidrage til det gode teamwork med dine kolleger på tværs af alle afdelinger.
Du har forståelse for købmandskab og du trives i at arbejde med tal. Du er selvstændig og engageret, og du skal være loyal og have lyst til konstant at lære nyt.


Vi forventer:


Du er dansk talende, og du kan begå dig ubesværet på engelsk både skriftligt og mundtligt, ligesom det vil være en fordel, hvis du også kan begå dig i de skandinaviske sprog. Vi forventer endvidere, at du har en udpræget flair for IT og for Microsoft office pakken.


Adgangskrav til uddannelsen:


For et komme i betragtning til stillingen som elev, skal du have bestået følgende: HG2 / EUD-GF2 / EUX (det studiekompetencegivende forløb) eller HHX. Har du gennemført HTX, STX eller HF skal du have suppleret med et 5 ugers EUS5 forløb fra Handelsskolen.
Alle ansøgere på 25 år eller derover, og som har opstartet grundforløbet efter 1. august 2015, skal medsende en uddannelsesplan, som kan rekvireres via henvendelse til den lokale Handelsskole.

Facts:


Nordlux Group beskæftiger globalt set mere end 100 medarbejdere og omsætter for et 3-cifret millionbeløb med en samlet eksportandel på over 50% til 50 lande med største markedsandele i Norden og i Mellemeuropa.


Vi har en aktiv personaleforening, der hele året igennem afholder forskellige arrangementer.


Vores værdier er: Integrity, Dynamic, Excitement = Always.


Se denne video, der fortæller lidt om, hvordan det er at være elev hos Nordlux: https://youtu.be/n7cFs2jZsFM

Ansøgning:

Send en skriftlig ansøgning som fortæller os om dine personlige og faglige kvalifikationer og vedhæft relevante eksamenspapirer samt evt. et CV mærket ”Handelselev Supply Chain” til [email protected]


Ansøgningsfrist: 26. februar 2024 - Ansættelsesdato: snarest muligt.


Ønskes yderligere oplysninger om stillingen kontakt da Supply Chain Manager Ken Sachse på tlf. 4116 1912.