Spørgsmål om udendørs belysning og montering.

    Husk at i Danmark skal alle udendørslamper monteres af en autoriseret elinstallatør.

  • Kan man koble en Nordlux Sensor lampe til andre lamper?
    • Nej, det kan man ikke, da Sensoren i Nordlux lamper ikke har en ekstra tilkoblingsmulighed.
  • Kan sensoren indstilles?
    • Det er kun de Nordlux lamper, hvor sensoren er forsynet med indstillingsknapper/skruer, at sensoren kan indstilles, hvilket fremgår af medfølgende vejledning.
  • Hvilke sensortyper findes der?
    • Der findes flere forskellige sensortyper, men de to mest anvendte sensortyper, er enten en såkaldt PIR Pyroelectric Infrared Sensor, eller en Mikrobølge sensor.

      Den førstnævnte sensortype, føler når et varmt objekt som et menneske eller dyr, bevæger sig inden for sensorens føleområde. Når sensoren bliver aktiveret, vil lyset tændes i et tidsrum, der i nogle tilfælde er forudbestemt, eller man kan, inden for et interval, selv indstille hvor længe man ønsker at lampen skal være tændt.
      Sensorens føleområde fremgår af brugsvejledningen, eller på emballagen.

      Mikrobølgesensoren fungerer på den måde, at denne udsender mikrobølger, som kastes tilbage til sensoren som et ekkolod, når disse rammer et objekt, der bevæger sig inden for en given afstand. Når de tilbagekastede bølger registreres af sensoren, tændes lampen i en periode, der også kan indstilles inden for et fastlagt tidsrum.
  • Hvordan fastgøres Nordlux bed/havelamper?
    • Alle Nordlux bed/havelamper er beregnet til fastskruning. Man kan vælge at fastgøre lampen på et selvgjort fundament, eller man kan, til størstedelen af lamperne, vælge at anskaffe en nedgravningsbase, hvor denne har medfølgende skruer, der passer til foden på Nordlux lamperne.

      Hvis lampen nedgraves skal man være opmærksom på, at samleboksen/dobbeltisoleringsmuffen ikke kommer under jordniveau. Samleboksen skal placeres mindst 10cm over jordens overflade inde i røret.
      Nordlux anbefaler ikke nedgravning af rustfrie havelamper.
  • Skal rustfri stål lamper vedligeholdes?
    • Ja, rustfri stål skal vedligeholdes med syrefri olie inden opsætning med efterfølgende aftørring med blød klud. Denne behandling gentages 3-4 gange om året eller mere, afhængig af, hvilket miljø lampen hænger i.
  • Skal man altid tilslutte jordledning?
    • Det er ikke nødvendigt at tilslutte jordledning, når bedlampen eller væglampen har en dobbeltisoleringsdåse. At lampen er dobbeltisoleret betyder, at alle strømførende dele er beskyttet /omgivet af isoleringsmateriale i forskellige plasttyper.
  • Skal jeg vælge en dobbeltisoleret lampe, eller en lampe med jordtilslutningsmulighed?
    • Hvis der ikke er ført nogen jordledning frem til lampestedet, skal man vælge en lampe der er dobbeltisoleret.



      Hvis der er ført jordledning frem til lampestedet, kan man vælge både en dobbeltisoleret lampe og en lampe med jord tilslutningsmulighed, idet jordledningen kan tilsluttes eller blændes/muffes af, og på den måde afsluttes i armaturet.
  • Er der grænser for, hvor mange lamper jeg må forbinde efter hinanden?
    • Man må ikke forbinde flere lamper efter hinanden, end den sikringsgruppe man kobler lamperne til tillader.

      En 10 Ampere sikring kan belastes med max 2300Watt.
      Hvis der er tale om lysrørsarmaturer, er det lidt forskelligt hvor mange man kan koble efter hinanden, alt efter hvilken forkobling, den elektroniske eller mekaniske enhed der tænder lysrøret, der sidder i lampen.

      Ved at koble for mange lysrørsarmaturer sammen, kan man overskride HFI/HPFI-relæets maksimale belastning på 0,03 Ampere.
      Det kan være svært præcis at sige, hvor mange af pågældende lysrørstype man kan koble sammen, da flere forhold gør sig gældende.

       

  • Har Nordlux lamper, hvor der er mulighed for indstilling af sensor?
    • Ja, det kan pt. 2 af vores udendørslamper i serien Tin og Sydney, hvor der manuelt er mulighed for at regulere:

      1. Tidsindstilling, hvor lang tid man ønsker lyset tændt.
      2. Lysniveau indstilling, hvornår lyset skal tænde i forhold til dagslyset fra solen.
      3. Følsomheden for hvornår sensoren skal aktiveres.
       
      Disse indstillingsmuligheder er beskevet i den medfølgende manual.
  • Hvilke Nordlux væglamper kan parallelforbindes?
    • Det kan største delen af lamperne i Nordlux udendørs sortiment. 
      Dette er muligt i serierne.:    
      Discos, Darling outdoor, Cayenne, Tofu, Pilar, Figure, Sydney, Agger, Hirtshals, Aalborg 2002, Vejers, Blokhus, Fredensborg, Amalienborg, Phoenix, Venø, Scorpius, Bowler, Arc, Square, Malte, Virum, Iris, Luxembourg, Nibe, Cube, Darwin, Lønstrup, Cardiff, Arki, Meti, Qubo, Castor, Belmonte, Jersey og Skot.

      Dette ville også fremgå under de tekniske specifikationer som forefindes under lampebeskrivelsen ud for det pågældende produkt.
  • Hvad gør jeg, hvis mine lamper slår mit HFI/HPFI-relæ fra?
    • Dette kan være fordi, der er kondens i lamperne. Hvis kondensen drypper fra toppen af lampen og ned på pæren, kan dette slå HFI/HPFI relæet fra.

      Lampen kan evt. også være forbundet forkert. Vær sikker på at jordledningen er tilsluttet jordterminalen på lampen, eller om evt. dobbeltisoleringsdåse er min. 10cm over jordens overflade inde i røret på havelampen.

      Se vores punkt for afhjælpning af kondens i havelamper.

  • Falmer sorte lamper?
    • Det kan godt forekomme, at den sorte farve falmer i solen. Man kan genskabe farven på lampen ved at give den voks. Denne behandling gentages efter behov.

  • Hvad gør man, hvis sensor lampen lyser konstant?
    • Man kan prøve at tænde og slukke for lampen 2 gange hurtigt efter hinanden. Hvis dette ikke afhjælper problemet kan sensoren være defekt.
  • Er Nordlux kobberlamper i ren kobber?
    • Ja, 100% rent kobber.
  • Hvilke garantier giver Nordlux på udendørslamper?
    • Nordlux giver 15 års garanti mod gennemtæring på galvaniserede og kobberlamper. Nordlux yder 2 års reklamationsret og 12 måneders garanti i henhold til købeloven.
  • Hvordan kan man se om lampen må monteres udendørs?
    • Dette vil fremgå af emballagen:



      For at en lampe kan bruges udendørs, skal denne have en kapslingsklasse (IP-grad) der er mindst IP23. Kapslingsklassen vil fremgå af emballagen.
      Yderligere skal materialerne være velegnede til udendørs brug.
  • Hvilke lamper anbefaler Nordlux til kystnære områder?
    • Nordlux anbefaler lamper i materialerne Kobber, plast og galvaniserede, da disse er egnede til kystnære områder.
  • Hvad gør man, hvis der er kondens i lampen?
    • Kondens er et naturligt fænomen, der opstår ved specifikke atmosfæriske forhold. Fugtig varm luft og kulde mødes og afstedkommer kondensering af vand indvendig i lampen/glasset.

      Når vandet fordamper, resulterer det i opadstigende vanddampe, der vil kunne påvirke de elektriske komponenter, - nogle gange resulterer dette i at HFI/HPFI-relæet kobler fra.

      Kondens er ikke omfattet af Nordlux´ garanti, med mindre det kan påvises at en fejl ved lampen afstedkommer indtrængen af vand.

      Ved kondensdannelse bør følgende undersøges:

      - Er lampen monteret/installeret korrekt? – Slutter pakninger tæt og er skruer og glas spændt tilstrækkeligt?
      - Hvis der er tale om have / bedlampe, kan opadstigende jordfugt i lamperøret eventuelt forårsage kondensdannelse. Dette kan afhjælpes ved at fylde et tætningsmateriale i røret. Brøndskum af type PU597 kan blandt andet anbefales!
      - Afløbshuller skal vedligeholdes for urenheder

      Husk at tørre alle enkeltdele inden lampen samles igen!
  • Kan Nordlux nedgravningsspots monteres i en indkørsel?
    • Største delen af Nordlux nedgravningsspot kan anvendes til indkørsler. Hvis der på emballagen er et symbol der angiver at spotten kan klare 750kg. belastning er den velegnet til en indkørsel, når spotten ligger plan med belægningen.

  • Hvad er et skumringsrelæ?
    • Et skumringsrelæ tænder og slukker udendørsbelysningen automatisk. Et skumringsrelæ består af et lysfølsomt element, der måler lysets styrke.

      De fleste skumringsrelæ kan indstilles til en valgt mørkningsgrad, der så vil tænde lyset når denne mørkningsgrad er opnået.
      Ligeledes vil relæet slukke lyset igen når det igen bliver lyst.

  • Der er vand i nedgravningsspotsene, hvad gør man?
    • Vand i nedgravningsspots kan have flere årsager. Her skal der ses efter om kabelindføringsmufferne er spændt tilstrækkeligt, således at vandet ikke kan trænge ind. Man skal også sikre sig, at pakningerne i lampen er anbragt korrekt, samt at skruerne, der holder disse pakninger, er tætsluttende og spændt tilstrækkeligt.
  • Skal solcelle lamper oplades før brug?
    • Ja, alle solcelle lamper skal oplades ca. 8 timer i direkte solskin før de lyser optimalt.
  • Solcellelampen lyser ikke mere, hvad gør man?
    • Nordlux solcellelamper tænder ved mørkets frembrud. I de lamper hvor det er muligt, tjekkes batteripolerne for snavs.
      Tjekke om batterierne kan være slidt op. For at lampen kan lyse, skal batterierne lades helt op via direkte sollys.