Soveværelse

I soveværelset stiller indretningen af lys store krav. Lyset skal på en gang være behageligt, romantisk og afslappende samtidig med at det skal kunne anvendes til påklædning, læsning osv.

Læselys
Det er vigtigt at have et godt læselys ved sengen. Mange vælger at have en væglampe monteret ved hver side af sengen, men man kan også montere en dobbelt væglampe midtfor sengen. I sengelamper er energisparepærer en god idé. Vi har udviklet en serie sparepærer, der har former som almindelige gløde- og halogenpærer. De nye pærer giver et blødt og varmt lys og bruger 80% mindre energi. En lampe med halogenpære kan også være en god mulighed. Hvis man læser meget, er det et godt bud, da det giver et klart og fokuseret lys. Et godt alternativ kan være en bordlampe hver hver side af sengen, evt. med en energisparepærer.

Skabe
Det er svært at finde sit tøj frem i mørke. Indbygget eller påbygget lys i skabet er derfor praktisk. Her kommer halogenlys eller mindre energibesparende spot til sin ret, fordi de giver et klart lys med en god farvegengivelse. Det er også vigtigt med det rette lys, når tøjet skal prøves og her kan man vælge spotlamper, enten på- eller indbygget. Ved spejle er det vigtigt at lys skinner ned mellem spejlet og personen.

Rummet
Til sidst er det praktisk, at der er mulighed for at lyse hele rummet op, for eksempel ved rengøring.
Her kan man foreksempel vælge en eller flere pendler med energisparepærer.