Kontor

Ligesom i hjemmets andre rum er det vigtigt at have et godt arbejdslys på kontoret eller arbejdsværelset.

Arbejdsbordet
På arbejdsbordet er det praktisk at have en bordlampe, hvor lysretningen let kan indstilles. Halogenlys er perfekt som læse- og arbejdslys, da det har en god spoteffekt og høj lyskvalitet. Vi har desuden et stort udvalg af indstillige bord- og spotlamper med energisparepærer. Som alternativ kan man vælge en eller flere pendler over arbejdsbordet. Pendlen bør skærme, så lyset ikke skærer i øjnene – men samtidig skal lyset kunne strømme frit ned mod bordet. Afstanden mellem bord og lampe bør være min. 50-60 cm.

Lys i hjørnerne
En gulv- eller væglampe kan desuden give et hyggeligt lys til rummet og et godt læselys, hvis dette ønskes, fx i et hjørne ved en sofa eller lænestol.

Rummet
Derudover er det vigtigt at der er mulighed for at lyse hele rummet op, for eksempel ved rengøring.
Her kan man også vælge pendler eller spotlamper med energisparepærer.