Først og fremmest skal man gøre sig klart, hvor i badeværelset lampen skal sidde/hænge.
Dernæst skal man identificere det område/zone (badeværelset er inddelt i 4 zoner)
Zone 0 er det indre af badekarret eller brusenichens eventuelle bassin.
Lamper til zone 0 forhandler Nordlux ikke.
Zone 1 går fra rummets gulv (med undtagelse af Zone 0 afgrænsningen) op til 2,25 meter. I brusenicher går Zone 1 i en radius på 60 cm fra brusehovedets normale placering under badning.
For at lamper kan placeres i zone 1 skal det være 12V halogenlamper (hvor transformeren placeres i zone 3), som er IPx4. Lampen skal naturligvis indbygges sådan at der ikke kan trænge kondens/vand ind fra oven.
Zone 2 strækker sig fra yderkanten af Zone 1 og 60 cm ud i rummet.
Området strækker sig 2,25 meter fra gulvet.
Lamper som monteres i zone 2 skal være minimum IPx4. Er håndvasken placeret i zone 2, skal lamperne, der er monteret ved håndvasken, opfylde kravene for zone 2. Hvis der er tale om 12V skal transformeren placeres i zone 3. Lamperne må gerne monteres i loftet over brusekabinen, blot højden fra gulv til loft er over 2,25 meter.
Zone 3 begynder 1,20 m fra kant af bruser, umiddelbart efter Zone 2.
I Zone 3 må alle slags lamper placeres, da kravet kun er IPx0. Alt over 2,25 meter fra gulv er område 3, ligesom området omkring håndvask er zone 3, hvis vasken er placeret min. 60 cm fra kant af brusekabine/badekar, eller 1,20 m fra kant af bruser.
IP betyder: International Protection (International beskyttelse) og anvendes i forbindelse med materiellets kapslingsklasse. IP angives sammen med 2 cifre, (eks. IP20) for at fortælle hvor sikkert materiellet er i forbindelse med vandindtrængning og indtrængning af støv og faste genstande.
Materiel inddeles i kapslingsklasser, som angiver - dels beskyttelsen af selve materiellet mod indtrængen af
fremmedlegemer og vand - og dels beskyttelsen af personer mod berøring af farlige dele.
Første ciffer angiver altid graden af beskyttelse mod at fremmedlegemer kan trænge ind i materiellet, men samtidigt angiver det en vis mindste grad af beskyttelse af personer mod berøring af farlige dele.
Andet ciffer angiver graden af beskyttelse mod at vand kan trænge ind i materiellet.
Ja, såfremt den fysiske størrelse på pæren tillader, at kunne monteres i lampen.
Det er den fysiske størrelse og ikke watt effekten på pæren, der er afgørende for om man kan montere denne i lampen, når det gælder energisparepærer og LED.
En Touch-lampe er en berøringsfølsom lampe, sådan at når man rører ved denne vil man kunne regulere lysstyrken, enten i trin eller trinløst.
Nordlux lamper har 3 trin: Lav, mellem og max lysstyrke.
Nordlux ledninger kan anvendes i lamper, hvor ledningen kan/må skiftes, dette kan ses i vejledningen der medfølger lampen.
Nordlux ledninger er temperaturbestandige op til 90°. Ledningen er 2X0,75 kvadrat og kan bære en lampevægt på højst 2,25 kg.
Nordlux har ikke nogle armaturer der må monteres i Atex områder, da der stilles helt specielle krav med hensyn til sikkerhed i form af tætheden og varmeisolation.