| |
Hoveddør og garagen m.m.
Hoveddør og indgangsparti
Ved hoveddøren og indgangspartiet har belysningen flere funktioner. I mange tilfælde er det praktisk med flere forskellige lamper. For det første er det vigtigt at en godt placeret væglampe sikrer, at man kan se, hvem der ringer på døren. Det er en god idé at opsætte lampen ved siden af døren, så den oplyser området foran hoveddøren. En god belysning udenfor giver desuden en større tryghedsfornemmelse. Desuden er det vigtigt at fliser og en evt. trappe er godt oplyst. Her kan man foreksempel vælge lavthængende væglamper, nedgravningsspot eller en eller flere bedlamper. Til husets udhæng giver det en meget flot effekt med indbyggede spots.
Postkasse, skraldespand og husnummer
Ved postkasse og skraldespand skal der også være lys. Her kan man vælge en væglampe, evt. med bevægelsessensor, så lampen kun tænder når der er brug for det. Til husnummer og navneskilt fører vi foreksempel ”Numbers”, en diodelampe med husnummer, der bruger så lidt strøm, at den uden det store forbrug kan være tændt hele natten.
Garage og carport
Ved garagen opnår man en god belysning med bed- eller væglamper, evt. med bevægelsessensor. I garagen er det praktisk med et godt lys, så man nemt kan orientere sig og arbejde. Her er lysstofarmaturer en god løsning, da de giver en god lysspredning, farvegengivelse samt energibesparelse. I carporten er det praktisk med indbygningsspot. Det giver et flot og behagelig lys, samtidig med at man nemt kan orientere sig og arbejde.
Udendørslamper til fastmontering skal monteres af en autoriseret elinstallatør.
|
|